gensyn

EUX Eksamensprojekt 2. EUX

Rammer for eksamensprojektet

Eksamensprojektet omfatter to til tre fag og udarbejdes individuelt.
Projektet afsluttes med en individuel mundtlig prøve på baggrund af en synopsis.
Eleven skal udarbejde eksamensprojektet på det højeste faglige niveau, som eleven har eller følger i fagene.

Fagene: Afsætning B, Organisation C og Det Uddannelsesspecifikke Fag

Eksamensprojektet skal koble den gymnasiale faglighed med den erhvervsfaglige faglighed, og derfor skal der både indgå fag, der er tonet mod den gymnasiale faglighed og den erhvervsfaglige faglighed.

Skolen udpeger vejleder/vejledere for eleven i de fag, der indgår i projektet.
Så vidt muligt tildeles eleven en vejleder som eleverne kender fra undervisningen i fagene

Eleven vælger i samråd med vejlederen/vejlederne et emne, hvor de valgte fag indgår. Emnet skal afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en problemformulering, som sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er afleveret og rettet.

Det er vigtigt, at der tidligt i forløbet sker en grundig drøftelse, således at det sikres, at eleven ikke kommer til at bruge mange ressourcer på at udforske et emne, som senere viser sig at være fagligt ufrugtbart.

Vejlederen/vejlederne skal desuden sikre, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet. Dette indebærer ikke, at eleven ikke må arbejde videre med et emne, som der tidligere er arbejdet med skriftligt, men direkte genanvendelse må ikke kunne forekomme.

Fagene skal kunne ”se sig selv” i emnet og problemformuleringen, men der ikke noget krav om en bestemt vægtning af fagene i projektet.

Udgangspunktet er problembaseret projektarbejde. Problemstillingen er selvvalgt.

Eleven skal ikke kun vise forståelse og kunne besvare en problemstilling, men også selv kunne identificere, formulere og begrunde en problemstilling. Hvor er problemet, og hvorfor er det et problem? Der bør være en progression i projektarbejdet, der går fra det emneorienterede projektarbejde over projektarbejde med en given problemstilling til det problembaserede projektarbejde.

 

Eleven udarbejder en synopsis, som indeholder:
titel på emne og angivelse af de fag, der indgår i projektet
-- problemformulering
oversigt over de problemstillinger, der er arbejdet med i projektet
en præcisering af projektets konklusioner
oversigt over, hvilke metoder der er anvendt i arbejdet
en konklusion, herunder eventuelt formulering af spørgsmål til videre arbejde
en oversigt over anvendte kilder.

En synopsis kan karakteriseres som en tekst, der ikke kan stå alene, men forudsætter en senere uddybning i en mundtlig præsentation og efterfølgende dialog. Synopsen udgør med andre ord ikke en fuldstændig besvarelse af opgaven. Synopsen er karakteriseret ved – i modsætning til traditionelle opgavebesvarelser - at være åben for uddybninger og tilføjelser, og den indeholder momenter, som lægger op til dialog. Synopsen tjener desuden til at strukturere den efterfølgende mundtlige fremlæggelse, og synopsen fungerer herved som ”et samtalepapir”, der danner basis for diskussionen og hjælper til at fastholde den røde tråd i fremlæggelse og efterfølgende samtale.
De metoder, der er anvendt til at undersøge og belyse problemformuleringen, anføres. Det kan være litteraturstudier og/eller indsamling af data (observationer ,interview, spørgeskema).

Konklusionen resumerer kort besvarelsen. Den bør normalt angive hovedresultaterne af arbejdet samt gøre rede for, hvilket belæg der er for dem. Konklusionen kan stille spørgsmål til et videre arbejde med emnet eller til flere undersøgelser af området.
Der skal endvidere være en præcis oversigt over de kilder og det materiale, der er anvendt til arbejdet med emnet, således at det klart fremgår, hvad der er brugt, og hvor det er tilgængeligt. Synopsen har typisk et omfang på ca. tre sider.

Den afsluttende prøve er en individuel, mundtlig prøve baseret på en synopsis. Udgangspunktet for eksaminationen er synopsen, hvor eksaminanden har valgt fokuspunkter, som præsenteres i en oversigt over oplægget. Fokuspunkterne omfatter ikke blot problemformulering, analyser og konklusion, men også vigtige indholdsmæssige pointer i form af centrale begreber og teorier samt facts og dokumentation. Det er muligt for eksaminanden at inddrage nye aspekter i diskussionen ud over dem, der er nævnt i synopsen, hvis de er relevante for eksaminationen.
Eksaminanden kan i sin præsentation gøre brug af for eksempel et præsentationsprogram. Præsentationen afsluttes med et oplæg til dialog, hvorefter eksaminanden indgår i en faglig dialog med eksaminator, med inddragelse af censor.

Der afholdes en mundtlig prøve på baggrund af synopsen. Eksaminanden medbringer synopsen og eventuelt supplerende noter til prøven.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Prøven består af eksaminandens præsentation af og fremlæggelse af synopsen suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator.

Tidsplan:

Opstart og introduktion:                                      7. februar

Vejledningstimer:                                                   uge 9
                                                                               uge 11
                                                                               uge 12
                                                                               uge 15
 

Skriveperiode:                                                        fra 26. marts

Skemafri:                                                               Fredag d, 23. marts

Godkendelse af problemformulering:                    21. marts

Aflevering af synopsis:                                          14. maj

 

Projektet skal, for at kunne bedømmes, afleveres senest mandag d. 14. maj 2018 kl. 09.00.
Afleveres projektet ikke rettidigt, vil den ikke kunne bedømmes, og du vil ikke kunne indstilles til eksamen.
Aflevering sker på skolens kontor.
Projektet kan være udskrevet på printer, maskinskrevet eller håndskrevet.
Du skal aflevere tre underskrevne eksemplarer – originalen og en kopi/ekstra udskrift.

 

Gode råd

Faser i projektarbejdet:

Fase 1: Forståelse

  • Sætte sig ind i virksomhedens eksistensgrundlag, umiddelbare kernekompetencer og udfordringer
  • Mind-map kan bruges til at strukturere oplysninger
  • Kort virksomhedsbeskrivelse
  • Se objektiv på virksomheden tag konsulentbrillerne på

Fase 2: Situationsanalyse:

  • Identificere de forhold i virksomheden/omverden som har betydning for virksomhedens bæredygtighed (KSF)
  • Hvilke udfordringer står virksomheden overfor?
  • Spørg: Hvilke udfordringer står virksomheden overfor, hvilke aktiviteter skaber værdi, hvad er virksomhedens eksistensberettigelse/Kritisk succesfaktorer, hvordan kan man effektivisere interne processer? Hvilke omverdensforhold påvirker virksomhedens fortsatte drift.

Fase 3: Handlingsforslag

  • Handlingsalternativer for hvert af de oplistede udfordringer fra fase 2 som bidrager til virksomhedens forsatte vækst.
  • Vælge et af handlingsforslagene til de valgte udfordringer og husk og argumentere for jeres valg.
  • Husk også at der skal være sammenhæng mellem KSF-Udfordringerne og handlingsforslagene

Fase 4: Konsekvenser

  • Konsekvenser af handlingsforslagene (markedsmæssige konsekvenser, markedsandel/kendskabsgrad, økonomiske konsekvenser (indtægter/omkostninger)

Fase 5: Præsentationen

  • Hvor I optræder som konsulenter der fremlægger for bestyrelsen/direktionen i virksomheden. Her er overblik, argumentation og sammenhænge vigtige.

Analyse af virksomheden/branche el.l.:

 

I skal foretager forskellige analyser for dels at kunne finde virksomhedens KSF’er og deres udfordringer. I kan vedlægge analyserne som bilag.

Følgende analyser kan indgår fra de forskellige fag/områder:

 

Afsætning B

Organisation C

Uddannelsesspecifikke fag

Værdikæde

 

Konkurrencesituation

 

Interne forhold – f.eks.:

  • Værdikæde
  • Porteføljeanalyse
  • Vækststartegier
  • Internationalisering

 

Ekstern forhold –f.eks.:

  • Omverdensmodellen
  • Konkurrenceforhold
  • Parametermix

 

Målgruppe/købsadfærd

 

 

 

Organisationsplan

 

Motivation af medarbejdere

 

Kompetenceudvikling

Kultur og etik

Nyere organisationsteorier

 

Godt købmandskab og forretningsforståelse

 

Innovation, iværksætteri og entreprenørskab

 

Salg- og markedsføringstiltag

 

 

Detail

 

Butiksopstilling

 

E-handel

 

Handel

 

Priskalkulation

 

Reklamationshåndtering og/eller salgssupport

 

 

Der laves en opsamling i en SWOT analyse – her skal kun oplistes de styrker og svagheder der vedrører de kritiske succesfaktorer. Det er jo ikke en reel styrke at være god til noget, som ingen betydning har for virksomhedens konkurrenceevne J En liste, der er for lang, afslører en mangle på fokus og en manglende evne til at afgøre hvad der er vigtig.

OBS. Der kan godt være forhold som er vigtig, men som ikke umiddelbart fremkommer ud fra ovenstående analyse, f.eks. noget om virksomhedens ledelsessystem, virksomhedskultur osv.

Virksomhedsbeskrivelsen:

Virksomhedsbeskrivelsen skal I starte med – den må max. fylde 1 side i synopsen (bilag). I skal ikke fremlægge det til eksamen , I er jo konsulenter der kommer og fremlægger for virksomhedens ledelse – og de kender godt deres egen virksomhed J. Afsnittet skal tjene til at få en fornemmelse af hvilke type virksomhed I har med at gøre.

Følgende dele kan indgå:

  • Virksomhedstype
  • Ejerform
  • Virksomhedens mål/vision/mission/overordnet strategi
  • Forretningsområde
  • Markeder
  • Kundegrupper
  • Økonomiske hovedtal (oms., resultat, antal ansatte)
  • De 4 P’er (Kort)

Virksomhedens kritiske succesfaktorer (KSF)

Definition:

Kritiske succesfaktorer (KSF) betegner de forhold, der har afgørende betydning for virksomhedens fortsatte drift.

Det er altså en betegnelse for et eller flere elementer, der er nødvendig for at en virksomhed kan opfylde sin mission. Det er en kritisk faktor eller aktivitet som er nødvendig for at sikre en virksomheds succes – eller bæredygtighed. De kritiske succesfaktorer, er de aktiviteter eller forhold i virksomheden, der skal gå godt for at sikre succes for en virksomhed – eller omvendt: Hvis virksomheden fejler der, vil den tabe markedsandele.

KSF er elementer, der er afgørende for at en strategi lykkes – at målene nås, det er altså dem der driver strategien. Hvis virksomheden er bedre her end konkurrenterne, er der stor sandsynlighed for at virksomheden vinder markedsandel, eller hvad målet nu måtte være. Virksomhedens ledelse bør spørge sig selv: ”hvorfor vil kunderne vælge os?” Svaret er typisk en eller flere af virksomhedens kritiske succesfaktorer.

I enhver virksomhed vil visse faktorer være afgørende for succes på markedet, i den forstand, at hvis de mål, der er forbundet med disse faktorer, ikke nås, vil organisationen ikke overleve på sigt.

I kan identificere virksomhedens KSF’er fra tre forskellige kilder:

  • Virksomhedens branche. Der er typisk et overordnet sæt af KSF, som er afgørende for at man får succes i branchen. I dansk dagligvarehandel handler det f.eks. om at være god til indkøb og at have kapital til massiv markedsføring.
  • Virksomhedens overordnede strategi. Ikke alle i branchen vil have samme KSF’er. Den nuværende situation i branchen, strategien, ressourcer og kapaciteter vil have indflydelse på KSF’erne. F.eks. er Irmas KSF deres brede sortiment inden for økonomsom skyldes deres nichestrategi på det danske dagligvaremarked.
  • Virksomhedens omverden. Det kan være økonomisk, teknologisk, politisk, demografisk osv. F.eks. har ændringen af lukkeloven givet Bilka længere åbningstid – som kunne være en af deres KSF’er.

Følgende eksempler på KSF’er er relevante for rigtig mange virksomheder:

  • Produktudvikling
  • God distribution
  • Effektiv markedsføring

Eksempel

Jysks KSF’er:

  • Indkøbsstyring
  • Lagerstyring
  • Enkel indretning af butikkerne.

Hvordan identificerer I virksomhedens KSF’er?:

Fokusér på de materialer, såvel tekst, videointerviews som hjemmesiden – om virksomheden, som beskriver virksomhedens vision, mission, strategier og mål. Også ekstern information om virksomhedens marked er vigtig for at kunne bestemme de kritiske succesfaktorer. Ligesom jeres analyser er et godt redskab til at finde KSF’er.

Identifikation af udfordringer (problemer):

De centrale problemstillinger i virksomheden identificeres ud fra analysen af virksomhed. Der skal ikke laves løsningsforslag her. Problemstillinger skal ikke anses som negative, da disse omhandler udfordringer virksomheden står overfor, positive såvel som negative.

Et problem skal ses som noget, der kræver nærmere analyse eller forklaring, som kan danne grundlag for en handling. Dvs. et problem er noget der undrer os, og som kræver et svar.

Hvordan findes problemerne?
For at finde problemerne i virksomheden er man nød til at kende den bagvedliggende årsag til at problemet er opstået. Dvs. man skal ind og se på de symptomer der er til stede. Et problem kan således have flere forskellige symptomer. Imens et symptom kan opstå ud fra flere forskellige problemer. Det er derfor vigtigt at se på problemer og symptomer fra flere forskellige synsvinkler.

Opstilling af handlingsforslag og konsekvenser

Der udarbejdet til hver udfordring 2-3 løsningsforslag. Disse løsningsforslag skal vurderes på baggrund af virksomhedens idé, vision og mål, da de skal være forenelige med disse dvs. løsningsforslaget må ikke trække i den helt anden retning, end virksomheden ønsker at gå i.
For at vurdere løsningsforslagene kan man derfor anvende adskillelige beslutningskriterier her i blandt:

  • Økonomiske: Overskud, omkostninger, vækst mm.
  • Konkurrence: Markedsandele, konkurrencemæssige fordele mm.
  • Logistiske: Levering til tiden, i rette mængde og rette kvalitet. Fleksibilitet mm.    

På baggrund af beslutningskriterierne udvælges de bedste løsningsforslag. Her kan man komme indenom, om løsningsforslaget er en kort eller langsigtet løsning. Om den er enkeltstående eller et led i en længere proces. Samt hvilke konsekvenser løsningsforslaget vil give for virksomheden

Når man ser på konsekvenser af et løsningsforslag, skal man altså se på, om forslaget kan gennemføres i praksis. Har virksomheden ressourcerne til rådighed, de materielle såvel som menneskelige, eller kan man skaffe disse? Her er det vigtigt at kigge tilbage på analysen for at finde svarene.


problemformulering
oversigt over de problemstillinger, der er arbejdet med i projektet
en præcisering af projektets konklusioner
oversigt over, hvilke metoder der er anvendt i arbejdet
en konklusion, herunder eventuelt formulering af spørgsmål til videre arbejde
en oversigt over anvendte kilder.

Synopsen:

Omfang: 3 sider + bilag. Indhold:

  1. Forside med angivelse af titel på emne, problemformulering og angivelse af de fag, der indgår i projektet

      2. KSF’ere med begrundelse og oversigt over gennemførte analyser - henvisning til bilag

  • Dataindsamling
  • Interview
  • Andre analyser
  • SWOT

    3. Liste med udfordringer - alle de fundne. (Henvis til bilagene og SWOT)


    4. Handlingsforslag til udvalgte udfordringer samt konsekvenserne af forslagene
                Første valgte udfordring:
                              Handlingsforslag 1 (Med begrundelse og sammenhæng med KSF’erne)
                                               konsekvenser (positive og negative)

                             Handlingsforslag 2 (Med begrundelse og sammenhæng med KSF’erne)
                                              konsekvenser (positive og negative)
               Anden valgte udfordring:
                            Handlingsforslag 1 (Med begrundelse og sammenhæng med KSF’erne)
                                             konsekvenser (positive og negative)

                           Handlingsforslag 2 (Med begrundelse og sammenhæng med KSF’erne)
                                             konsekvenser (positive og negative)

 

   5. Metodeovervejelser & informationssamling
 Forklar hvordan fagene bidrager til arbejdet med virksomheden, og reflekter kritisk over anvendelsen af teori og metode. F.eks. overvejelser og begrundelser for de gennemførte analyser, og hvordan de anvendte teorier og modeller har medvirket til besvarelsen af opgaven.

   6. Kildeliste
Dokumentation for informationsindsamling 

   7. Evt. Bilag: Gennemførte analyser