Menu
Buchholtz Prisopgaven er en lukket novelle, digt- og essay konkurrence for skolens elever. Den blev uddelt første gang i 1987 på initiativ af Buchholtz Selskabet til minde om Struer-forfatteren Johs. Buchholtz (1882-1940), der var en af Danmarks mest kendte forfattere i 1920’erne, og i slutningen af 1930’erne havde været med til at arbejde for at få gymnasiet til byen.
Prisopgaven afvikles nu hvert forår i et samarbejde mellem Buchholtz Selskabet, Struer Museum, skolens dansklærere og sponsoren Hvidbjerg Bank. Der uddeles 6 priser med en 1. præmie på 1000 kr. i hoved konkurrencen samt en særpræmie på 300 kr. til det bedste digt. Alle skolens elever kan deltage, og præmierne uddeles hvert år ved en lille reception i Struer Museums cafe i slutningen af april.
Bedste digt: 300 kr.: Ditte Bundgaard Lauritsen, 2f
SPONSOR:
Buchholtz prisopgaven 2026
Opgave 1 : Analyserende artikel om åndelig oprustning
Skriv en analyserende artikel om debatten om åndelig oprustning på baggrund af en analyse af retorikken og argumentationen hos Mette Frederiksen og kritikerne ud fra tekst 1. Inddrag også selvvalgt materiale.
Opgave 2: Debatterende artikel om reformen af ungdomsuddannelserne.
Skriv en artikel om ungdomsuddannelserne i Danmark. Giv med udgangspunkt i artiklen fra DR (Tekst 2) en karakteristik af de væsentligste reformer af ungdomsuddannelserne. Brug kritikken i artiklen og dine egne erindringer fra folkeskolen og din nuværende uddannelse til en diskussion af reformens nødvendighed og perspektiver.
Opgave 3: Reflekterende artikel/essay om søskenderelationer
Skriv en artikel om den nyeste forskning om søskenderelationers betydning for et menneskes personligheds dannelse. Giv en forklaring på dette. Inddrag tekst 3, egne erfaringer, personlige eller fra din omgangskreds, og inddrag gerne kunstneriske eksempler fra litteratur, film og sange.
Opgave 4: Kreativ opgave.
Skriv en novelle eller et digt om et af temaerne i materialet. Du skal tage udgangspunkt i et citat fra en af teksterne, som du bringer som et motto over teksten.
Opgaev 5: Litterær artikel
Skriv en litterær artikel, der skal indeholde en analyse og fortolkning af Johs. Buchholtz digt ”Vil I vide hvordan man digter” fra ”Ravne og Duer” 1921. Karakteriser digtets form og brug af litterære virkemidler. Giv en karakteristik af, hvordan det beskrives at være kunstner og placer forfatteren i litteraturhistorien. (Find digtet og baggrundsmateriale på siden www.limfjordslitteratur.dk under forfatterprofilen Johs. Buchholtz – undervisningsmateriale – digte – vil I vide. Bemærk at digtet fylder 3 bogsider og derfor 2 sider på computersiden).
Opgaven skal afleveres til EHO senest 10/4-2026
Regeringens ønske om åndelig oprustning møder kritik fra dem, der skal være med til at skabe den.
Hun har sagt det før, og da Mette Frederiksen (S) torsdag talte ved åbningen af kulturmødet på Mors, gentog hun atter budskabet:
Vi skal i Danmark huske den åndelige og kulturelle oprustning.
Tidligere har statsministeren forklaret, at hun har et ønske om, at vi skal læse mere, være frivillige, ligesom vi skal bestræbe os på at blive klogere og udvikle vores samfund i den åndelige oprustning.
K-Live er det aktuelle program, hvor du får det vigtigste fra kulturens verden, og den verden kulturen former.
Du kan høre K-Live fra mandag til torsdag fra klokken 14-16 eller i DR Lyd.
Men hvad statsministerens ønske for åndelig oprustning inden for kunsten og kulturen mere præcist indebærer, kan hverken en billedkunstner, instruktør eller direktør svare på, da P1-programmet ‘K-Live’ spørger dem til kulturmødet i Limfjorden.
– Jeg har svært ved at definere det, og det er en af grundene til, at jeg har svært ved begrebet, forklarer Astrid La Cour, der er direktør hos Statens Museum for Kunst.
Hun bryder sig ikke synderligt om begrebet åndelig oprustning, selvom hun godt kan forstå, hvorfor regeringen har valgt lige netop det.
– Det er på en måde en militærretorik, som kræver ensretning. Og det går helt grundlæggende imod, hvad kunst og kultur er, siger Astrid La Cour og sammenligner retorikken med, hvad der i øjeblikket foregår i USA.
– I USA lige nu ser man netop denne ensretning, hvor de mener, at vi bare skal presse kulturen ind i en bestemt retning. Vi skal besvare ensretningen med en flerstemmighed, lyder det fra museumsdirektøren.
Poster penge i forsvar, men ikke kunst
Også billedkunstner med speciale i krig Simone Aaberg Kærn sender et par stikpiller i retningen mod statsministeren.
– Du hører ikke Mette Frederiksen sige, hvad der er kunst og kultur for hende, lyder det fra billedkunstneren i ‘K-Live’.
Simone Aaberg Kærn mener, at regeringen burde sende flere penge i retningen af landets kunstnere, hvis de ønsker at mobilisere en kulturel oprustning.
Og her er den bogmoms, som regeringen ønsker at fjerne, ikke nok, mener hun.
– Samtidig med at regeringen siger, at de ønsker en åndelig og kulturel oprustning, har de skåret i kunstcirkulæret, lyder det fra billedkunstneren og henviser til, at Forsvaret sidste år blev fritaget fra at købe kunst.
– Så de sprøjter penge i krudt og kugler, og står så og siger, at vi skal have åndelig oprustning. Men hvordan skaber du det, hvis der ikke er en eller anden type økonomi bag, siger Simone Aaberg Kærn.
Presset af selvcensur
Men det er ikke den eneste udfordring, som kunstnerne i Danmark, står overfor, mener filminstruktør Christina Rosendal, der sidste år udkom med filmen ‘Fuld af kærlighed’.
Hun forklarer, at hun oplever, der er opstået en form for selvcensur i kulturen i Danmark, blandt andet omkring konflikten i Israel og Palæstina. Og det gør det svært for kunstnerne at udføre deres arbejde – og bidrage til den åndelige oprustning, som regeringen ønsker, mener hun.
– Selvcensur foregår alle vegne. Det handler både om kommercielt pres, men det påvirker også mig sindssygt meget, når der i denne sommer diskuteres, om ledelsen i Vega skal fyres, fordi der nu skal spille et band, der er kendt for at være Palæstina-aktivister på scenen, siger hun.
Instruktøren henviser til den irske rapgruppe Kneecap fra Nordirland, der viftede med et flag fra den shiamuslimske milits og gruppe Hizbollah, hvis militære gren er på EU’s terrorliste, på scenen til Glastonbury-festivalen i juni.
– Det skræmmer os, når nogen begynder at sige sådan dér, for så kan jeg heller ikke sige sådan dér, siger Christina Rosendal, der mener, at man skal kunne se og opleve kunst, uanset hvad ens egen holdning er.
‘Vigtigt også at tale om det forfærdelige ved krig’
Christina Rosendals pointe bliver bakket op af billedkunstner Simone Aaberg Kærn. Hun har nemlig selv oplevet at møde modstand mod et projekt, forklarer hun i K-live, fordi det kunne henvise til konflikten i Israel og Palæstina.
Hun mener også, at regeringens ønske om åndelig og kulturel oprustning kan læne sig op ad propaganda.
– Grunden til, at det lyder af propaganda er, at det er en ensrettet kommunikation med manipulerende mål.
Føler du, at det er propaganda? spørger vært på ‘K-Live’ Morten Runge.
– Jeg bliver nervøs for det. Vi taler samtidig ind i en oprustningsretorik, som er sindssygt farlig.
– Men det er vigtigt, at vi i kunsten har mulighed for at tale om, hvor forfærdelig krigen også er, siger Simone Aaberg Kærn.
Oprustning skal i stedet skabe håb
Instruktør Christina Rosendal mener faktisk, at kunsten er relevant i krisetider, fordi vi kan bruge den til at bearbejde vores følelser – for eksempel frygt.
– Noget af det, der er stærkt ved kunsten, er, at den gennem film og billedkunst kan skabe fremtidsbilleder. Vi kan skabe billeder af, hvad der ligger på den anden side af denne ekstreme krisesituation, vi er i lige nu, siger hun i programmet.
’’Man skal forstå sin kulturarv, før man forstår, hvad man er rundet af, ligesom man skal forstå hvordan et demokratisk har udviklet sig.
Astrid La Cour, direktør Statens Museum for Kunst.
Men for at kunne nå dertil, mener direktøren hos Statens Museum for Kunst, Astrid La Cour, at vi skal være bedre til at forstå og bruge den kultur, vi allerede har.
– Man skal forstå sin kulturarv, før man forstår, hvad man er rundet af. Man kan kalde det en slags fælles erindringsbank.
– Desuden skal kunsten være med til at træne vores kritiske tænkning, og det skal give os et håb og en styrke, siger Astrid La Cour.
DR har rakt ud til Statsministeriet og spurgt, hvilken form for kunst Mette Frederiksen ønsker i den åndelige oprustning, om regeringen skal give flere penge til kunstnere for at styrke den åndelige oprustning, og om der er tale om militærretorik eller propaganda, når statsministeren ønsker en åndelig oprustning i Danmark.
Statsministeriet fortæller til DR, at de ikke ønsker at give en kommentar til denne artikel.
Det er ærgerligt, at ny ungdomsuddannelse sker på bekostning af 10. klasser, lyder kritik.
Sidste år demonstrerede elever i Aarhus og forsøgte at råbe op om at bevare 10. klasse. Men det har politikerne valgt ikke at lytte til. (arkiv) (Foto: © Emil Prehn, DR)
I 2030 får unge afgangselever fra folkeskolen en ny valgmulighed, når de skal vælge en ungdomsuddannelse.
Fremover kan de vælge den klassiske gymnasieuddannelse, stx, den mere handelsrettede hhx og en ny erhvervs- og professionsrettet uddannelse med forkortelsen epx.
Til gengæld findes 10. klasse eller hf ikke til den tid, fremgår det af den reform af ungdomsuddannelserne, som regeringen, SF og DF er blevet enige om.
Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) kalder det en tiltrængt forandring af de unges uddannelsesmuligheder “især for dem, der ikke ønsker sig en meget akademisk vej”, siger han.
’’Vi kommer til at efterlade de unge, der har allermest brug for et år mere til at modnes fagligt og socialt, på perronen. Formand for Danmarks lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.
Ministeren mener, at reformen giver mere social retfærdighed i uddannelsessystemet, og så er en stor del af dem, der i dag går i en kommunal 10. klasse eller på hf, målgruppen for den kommende epx.
Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) frygter man dog, at den nye reform i sidste ende vil betyde “knuste uddannelsesdrømme og flere lukkede døre.”
Det skyldes, at reformen forhøjer karakterkravet for stx-uddannelsen fra 5 til 6 i et forsøg på at højne fagligheden.
Hovedpunkterne i den nye reform
’’De unge, der vil en mere praktisk vej, har for få muligheder og skal for tidligt i livet træffe et specifikt uddannelsesvalg. 10. klasse er godt, men det er for lidt. Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).
Men DGS mener, at især “drenge, elever i udkantsdanmark, elever fra uddannelsesfremmede hjem og elever med anden etnisk herkomst end dansk” vil blive ramt af det forhøjede karakterkrav.
– Det er drengen, der vil den boglige vej, men ikke har de nødvendige karakterer i idræt og matematik til at nå over karaktermuren på 6, og i stedet må trækkes igennem en treårig praktisk epx-uddannelse efterfulgt af yderligere gymnasial supplering før, at han måske kan komme ind på det tyskstudie, han egentlig ville, udtaler organisationens forperson, Joachim Federspiel.
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) bakker op om den kritik.
Skrappere karakterkrav for at tage den almindelige gymnasieuddannelse er “skævt, uretfærdigt og vil negativt påvirke såvel de unges trivsel som epx-uddannelsens anseelse”, lyder det.
‘Det vil sænke skuldrene’
Undervisningsministeren mener, at den nye epx-uddannelse vil være en lettelse for de elever i folkeskolen, der ikke har de nødvendige karakterer.
Kravet for at tage en epx vil nemlig være en bestået adgangseksamen fra grundskolen, svarende til et karaktergennemsnit på mindst 02.
– Det kommer til at sænke skuldrene i grundskolen, fordi det ikke er en forudsætning mere, at man skal have et tilpas højt karaktergennemsnit for at komme i gymnasiet. I fremtiden kan alle, der har bestået folkeskolens afgangsprøve komme i gymnasiet, siger Tesfaye.
Hos Danmarks Lærerforening er man enig i, at epx-uddannelsen i sig selv er en god idé, men det skulle ikke være sket på bekostning af muligheden for at gå 10. klasse.
Fremover kan man kun tage 10. klasse på efterskoler og frie fagskoler.
Det er “skuffende og vil ramme socialt skævt”, siger lærerformand Gordon Ørskov Madsen i en pressemeddelelse.
– Halvdelen af en ungdomsårgang vælger i dag 10. klasse, hvor de bliver løftet markant både fagligt og socialt, og 10. klasse fungerer også som sikkerhedsnet for rigtigt mange elever. Epx’en er i sig selv en god ide, men at det skal ske på bekostning af 10. klasse, er helt, helt skævt.
– Vi kommer til at efterlade de unge, der har allermest brug for et år mere til at modnes fagligt og socialt, på perronen, mens de unge, der kommer fra ressourcestærke hjem, fortsat kan få et år på efterskole, siger han.
SØSKENDEBÅND | Dine søskende kan være afgørende for, hvordan du klarer dig i livet.
Dorianne Kristiansen voksede op i en familie i Midtjylland, hvorforældrene udstak rammerne.
Når faren sagde nej, spurgte man ikke igen, og blev man bedt om at skrælle kartofler, tage ud af bordet eller flytte skole, fordi han havde fået et arbejde et
andet sted i Jylland, så gjorde man det.
Men hvis hun havde brug for noget andet end et ja eller et nej, sådan noget som en diskussion eller et godt råd, så gik hun til sine søskende. De var en flok på ni og altså nok til at udgøre et helt spil langbold.
Ifølge en undersøgelse, Megafon har foretaget for Politiken, ville 21 procent af danskerne gerne have haft flere søskende, da de voksede op, og forskning har vist, at børn bruger omkring en tredjedel af deres fritid med deres søskende. Det er mere, end de bruger på forældre, venner og endda sig selv.
Alligevel er søskenderelationer et område, der indtil for relativt nylig har været underprioriteret forskningsmæssigt. Søskende er nemlig blevet set som en mindre væsentlig undergruppering i familien. Det fortæller antropolog Ida Wentzel Winther, der har drevet forskningsprojektet ‘Bevægelige søskendeskaber’ på Aarhus Universitet og skrevet bogen ‘Hvad er søskende?’.
>>I mange år har man mest beskæftiget sig med familie som noget vertikalt, altså oppefra og ned, hvor horisontale relationer som dem imellem søskende bredt set har været genstand for mindre interesse. Men søskende former hinanden hele tiden i det daglige. Det er dem, man vokser med, slår sig på, skændes med på bagsædet af bilen og ofte deler svære ting med<< siger hun.
Nogle af de udbredte fordomme om rækkefølge af søskende er blevet aflivet, mens andre er blevet kvalificeret. I dag viser den internationale forskning ret entydigt, at den ældste i en søskendeflok klarer sig bedre økonomisk og uddannelsesmæssigt end de yngre søskende og har en højere IQ, allerede når han eller hun fylder et år. De yngre søskende er til gengæld ofte bedre til elitesport. I forskningen kalder man det ‘nichepicking’, hvor man taler om, at man som anden og tredje søskende finder en anden niche at excellere i end typisk den akademiske vej, som ens storesøskende statistisk set ofte har taget.
Skriv en novelle eller et digt om et af temaerne i materialet. Du skal tage udgangspunkt i et citat fra en af teksterne, som du bringer som motto over teksten.
Skriv en litterær artikel, der skal indeholde en analyse og fortolkning af Johs. Buchholtz digt ”Vil I vide hvordan man digter” fra ”Ravne og Duer” 1921. Karakteriser digtets form og brug af litterære virkemidler. Giv en karakteristik af, hvordan det beskrives at være kunstner og placer forfatteren i litteraturhistorien. (Find digtet og baggrundsmateriale på siden www.limfjordslitteratur.dk under forfatterprofilen Johs. Buchholtz – undervisningsmateriale – digte – vil I vide. Bemærk at digtet fylder 3 bogsider og derfor 2 sider på computersiden).
Billeder af Johannes Buchholtz og Hustruen Olga samt billeder fra Buchholtz huset, som i dag administreres af Struer Museum: https://struermuseum.dk/udstillinger-og-events/buchholtz-hus/
Arkivfotos: Billederne er venligst udlånt af Struer Museum.
Jyllandsgade 2, DK-7600 Struer
Tlf. 97 854300
struer-statsgym@stgym.dk
Mandag – onsdag 07:30 – 16:00
Torsdag 07:30 – 15:00
Fredag 07:30 – 14:00
ean-nr.: 5798000558236
CVR.nr. 29548358
