Tilbage

Partnerskolesamarbejde | Shanghai – Struer | Udvekslingsprogram

 

Kinas voksende internationale betydning på den globale scene har skabt stor interesse for kinesisk sprog og kultur blandt mange unge.

Struer Statsgymnasium indgik i 2013 og samarbejds- og udviklingsprogram med High School tilknyttet Fudan University (FDFZ) i Shanghai. Det betyder, at vi hvert år i ugen før påskeferien sender og gruppe på 18 elever og 2 lærere på en uges skoleudveksling til Shanghai og efterfølgende studium til Beijing.

High School tilknyttet Fudan University er en af ​​Shanghais mest prestigefyldte gymnasier, og den optager hvert år elever fra hele Kina. Skolen har bl.a. en afdeling for elever fra Tibet, men også udenlandske elever går på skolens IB-uddannelse (International Baccalaureate).

Under udvekslingsopholdet i Shanghai arrangerer FDFZ et specialtilrettelagt program for vores elever, der både giver eleverne og unikt indblik i kinesisk skolekultur og mulighed for at opleve Shanghais pulserende liv og kosmopolitiske atmosfære.

Kinaekskursionen er for nuværende sat på pause grundet den verdensomspændende covid-19 pandemi.

Studietur til Beijing

Efter en uges ophold i Shanghai kører vi med højhastighedstog til Beijing. Hovedstaden er Kinas vigtigste kulturhistoriske center, og studieturen byder bl.a. på udflugter til den Kinesiske Mur, Den Forbudte By ved Den Himmelske Freds Plads, Kulhøjen og endelig et virksomhedsbesøg på Novo Nordisk. Til alle udflugtsmål i Beijing vil der være transport i bus og engelsktalende guide.

Indkvartering

Under besøget i Shanghai indkvarteres eleverne på tomands-værelser på FDFZ’s kostskole. Opholdet indebærer desuden en unik mulighed for at komme tæt på den kinesiske hverdag med to dages ”home stay” hos kinesiske værtselever. I Beijing bor vi på turistklassehoteller i 2-4 mandsværelser.

Deltagelse   

Udvekslingsprogrammet er en mulighed for alle elever på Struer Statsgymnasium, der har interesse i kinesisk kultur, skikke og særpræg. Overstiger antallet af elever, der ønsker at deltage antallet af udbudte pladser, har elever, der i august fungerede som værtselever for vores gæster fra FDFZ, fortrinsret. Dernæst tilsigtes en bred repræsentation af alle skolens uddannelser (IB, HF, HHX, STX, EUD og EUX).

Pris og betaling

Samlet pris: ca. 10.000,-

Ud over flybilletter tur/retur og visum inkluderer prisen skoleopholdet i Shanghai, højhastighedstog mellem Shanghai og Beijing, hotelophold i Beijing, fuld forplejning i Shanghai samt diverse entrébilletter.

Betaling sker i rater:

Første rate: 2.000,- (depositum efter bindende tilmelding)

Anden rate: 4.000,- (1. december 2019)

Tredje rate: 4.000,- (2. januar 2020)                            

Datoerne er med forbehold for ændring.
Praktiske oplysninger                   

Lægernes Vaccinations Organisation anbefaler, at man har fået en vaccination mod Difteri-Stivkrampe og Hepatitis A, inden man rejser til Kina.

For at få indrejsetilladelse til Kina skal der søges visum ved den kinesiske ambassade i København. Dette gør skolen sammen med vores rejseselskab, China Experience.

Endvidere kræver Kina gyldigt pas 6 måneder ud over rejsens varighed.

Danskere i Kina er ikke dækket af det gule sygesikringsbevis, ligesom det blå EU-sygesikringsbevis heller ikke dækker. Eleverne opfordres derfor til at tegne en privat afbuds- og sygeforsikring. Alternativt har skolen en afbudsforsikring til 80 kroner per elev.

TILMELDINGSSKEMA