Menu
På Struer Statsgymnasium har alle elever uanset studieretning et frit valg, hvad angår valget af andet fremmedsprog. Elever kan vælge mellem fremmedsprogene fransk, tysk og spansk. På Struer Statsgymna-sium kombineres en høj faglighed med at sproget trænes som brugssprog, og i alle sprogfagene er der der-for indlagt en ekskursion til lande, hvor sprogene tales. Alle fagene læses på A-niveau og fagligheden styr-kes i samarbejde med andre fag og andet fremmedsprog har f.eks. i en årrække indgået som fag i årsprø-ven i Almen Studieforberedelse i samarbejde med fag som Historie og Samfundsfag.
Globaliseringen har skabt et større behov for at kunne kommunikere ikke bare inden for Europas grænser, men på tværs af hele verden, og der er ingen tvivl om, at det i den sammenhæng er en fordel at kunne engelsk. Men der findes mange kulturer, som man ikke har adgang til, hvis man kun taler engelsk. Derfor er det vigtigt at kunne flere sprog. Sprog åbner døre, hvis man ønsker at komme ud i verden, uanset om man ønsker verden som arbejdsplads, som studerende eller rejser for at opleve forskellige kulturer.
Sidste år tilbød Struer Statsgymnasium unge fra 8. Klasse i Struer Kommune optagelse i en Talentklasse, hvor man arbejdede med sprog og kultur på tværs af sprogene tysk, fransk, spansk, latin og engelsk som en forsmag på, hvad eleverne senere ville møde på SSG. Der var stor tilslutning til projektet fra diverse skoler i Struer Kommune, men i år skal der være fokus på de gymnasieelever, som brænder for at vide mere og har tid og lyst til at engagere sig udenfor skoletid. For sprog er ikke blot grammatik; det er også kultur, historie og identitet. Det vil sproglærerne gerne sætte fokus på ved at lave en international kulturcafé. Her vil spro-gene på skift blive repræsenteret og oplevet gennem filmfremvisning med introducerende foredrag og efterfølgende diskussion og læsning af diverse skønlitterære tekster på dansk/engelsk af fransk-, tysk-, en-gelsk- og spansktalende forfattere.
Spansk er det andet største sprog i verden næst efter kinesisk, og det betyder bl.a. at det er et godt sprog at kunne, når man rejser i Spanien, Latinamerika og diverse gamle spanske kolonier som f.eks. Filippinerne. Selv i USA er der mange steder, hvor man kan klare sig med spansk. Den spansktalende kultur dækker såle-des langt fra blot flamenco og tyrefægtning, men også det argentinske tangoland, Perus højlandsindianere, det kommunistiske, farvestrålende og salsadansende Cuba og sidst, men ikke mindst, den progressive cata-lanske kultur med deres gamle modernistiske skatte såsom de farvestrålende Gaudí-bygninger.
På gymnasiet har vi tradition for at foretage en sprogekskursion i 3.g til Spanien med mulighed for at ople-ve nogle af herlighederne og gå på sprogskole. Herudover har vi via skolens medlemskab i Globale Gymna-sier også fået en samarbejdsskole i en lille indianerlandsby tæt ved Oaxaca i México, som eleverne kom-munikerer med via videoer og de sociale medier som f.eks. skype. Vores store drøm er naturligvis indenfor nærmeste fremtid at etablere et fysisk møde imellem elever og lærere fra de to skoler, siger Bettina Høy-rup. Igennem en rejse til Mexico har hun oplevet de store kulturforskelle imellem Struer og den lille india-nerlandsby oppe i Méxicos bjerge, hvor folk lever af at væve og børnene i familierne hjælper til, i stedet for som vores unge, at arbejde for at finansiere eget forbrug. Men fælles for de unge indianere og vores gym-nasieelever er, at de alle er nysgerrige og brænder for at vide noget om unge andre steder i verden og få kontakt med dem. Og her er broen imellem de to kulturer vores interesse for deres kultur og sprog, kon-kluderer Bettina Høyrup.
I faget tysk der på 3. år mulighed for at rejse på studietur til Berlin, men også i den daglige undervisning er der fokus på den tyske kultur og historie. Faget tysk handler i dag ikke kun om terperi af grammatik og ind-læring af gloser, men i høj grad også om interkulturel kommunikation, dvs. hvordan man kommunikerer med en tysker, og her er det en fordel at have kendskab til den tyske kultur og det tyske samfund, betoner Tina Semrau. Spørgsmålet er dog, om det overhovedet er muligt at sige, hvad der er ”typisch deutsch”, når landet består af 16 selvstændige delstater og landet har 80 mill. indbyggere . Men uanset om man kom-munikerer med en nord- eller sydtysker, eller med en tysker fra det tidligere Østtyskland er det altid en god idé at være (meget) høflig ved at tiltale voksne med ”De” og ved at indskyde det lille højlige ”bitte” eller ”bitte sehr”.
Der er mange gode grund til at lære tysk, ikke mindst fordi Tyskland er vores nærmeste nabo, og Danmark har en meget høj import af produkter og varer fra Tyskland. Men det går også godt den anden vej: I som-mers nåede dansk eksport til Tyskland ifølge Børsen op på et rekordhøjt niveau. På Den Kongelige Danske Ambassade i Berlin arbejdes der også meget målrettet på at fremme kendskabet til og eksporten af dansk kultur, f.eks. inden for dansk film og dansk kunst. Og Berlin, ”die Kultur-Weltstadt” er ikke trendy uden grund. Derfor er der også mange danskere, som har investeret i en lejlighed i byen, hvor prisen på en lejlig-hed er langt mindre end i tilsvarende storbyer. Berliner-boomet blandt danskerne, ikke mindst blandt dan-ske kunstnere og forfattere, er måske også årsagen til, at det tyske sprog har fået en slags renæssance og er blevet cool på en kitschet måde, hvor det tidligere nok mest blev forbundet med højlitterær kunst re-præsenteret af store klassiske forfattere som Goethe og Brecht, udtaler Tina Semrau. Tysk er meget mere og på humoristisk vis leges der i Danmark med sproget som i det populære forbrugerprogram ”So ein Ding”, eller i navnene på mange barer og spillesteder i København, f.eks. ”Märkbar”, ”Riesen”, ”Gefähr-lich”, ”Republik Weimar”, ”Café Straβen”, ”Zum Biergarten”; i designerbutikkerne ”Fünf” og ”Schönwerk”, eller i navnet på Danmarks første litteraturhus, som meget sigende hedder ”Literaturhaus”.
Bonjour Monsieur! C’est magnifique! Det franske sprog er med dets nasallyde og en syngende intonation velkendt for de fleste. Og franskeleverne kender ofte enkelte franske udtryk og gloser på forhånd, ligesom de ofte har hørt om fransk mode, Tour de France, Bordeaux-vine og mousse au chocolat. Og det er et godt udgangspunkt for at lære endnu mere om et af Europas største lande med mere end 60 mio. indbyggere.
Når man beslutter sig for at lære et fremmedsprog, siger man ja til at lære en befolkning med dens traditi-oner, handlemønstre og kultur at kende, pointerer Kirsten Wernberg-Møller. Ved at lære fransk får man indblik i et land, der er kontrastfyldt, kvalitetsbevidst og som har så meget at byde på. På den ene side er der elegance, storhed og ”kendis-effekt” med la Tour Eiffel, filmfestival i Cannes og Coco Chanel. På den anden side forbinder mange også Frankrig med skønne villages, som emmer af nærhed, ro og nostalgi. Her kan man smage på regionale specialiteter som olivenolie, vin og ost. Og på torvet er byens samlingspunkt pétanque-banen, hvor gamle og unge spiller og får snakket om, hvad der rører sig i og uden for Frankrig.
Udover de klassiske franske dyder er vores elever også optagede af de unge og deres vilkår i Frankrig. Disse arbejder vi bl.a. med gennem musik, litteratur, film og de sociale medier. Og verden bliver pludselig en lille smule mindre, når eleverne erfarer, at de ofte står med de samme udfordringer som de franske unge. Må-ske af samme grund var det en god oplevelse for vores 3.g’ere sidste år at mødes med franske studerende i Paris i forbindelse med Paris-ekskursionen. Netop mødet med Paris og parisere er et berigende supple-ment til den daglige undervisning, idet vi her har en kærkommen mulighed for at opleve fransk kunst, kul-tur og historie tæt på og for at gebærde os i den franske hovedstad.
Vender man blikket væk fra Paris og ud mod verden, spiller det franske sprog stadig en central rolle i Euro-pa, og i særdeleshed i EU. Fransk er fortsat diplomatsprog, ligesom der er flere fransktalende lande i Afrika og selvfølgelig i den franske provins Québec i Canada, slutter Kirsten Wernberg-Møller af.
Jyllandsgade 2, DK-7600 Struer
Tlf. 97 854300
struer-statsgym@stgym.dk
Mandag – onsdag 07:30 – 16:00
Torsdag 07:30 – 15:00
Fredag 07:30 – 14:00
ean-nr.: 5798000558236
CVR.nr. 29548358