student 2024

Tilbage


Retningslinjer for huebegivenhed på Struer Statsgymnasium

Vi kalder dagen, hvor studenten er til sin sidste eksamen og får sat huen på, for huebegivenhed. Og det har vi sat helt særlig festlig ramme op omkring. Læs her, hvor og hvordan det foregår.”

Huebegivenhed 2024 (pdf)

Kære kommende studenter og stolte forældre!

Her kan I læse, hvordan I skal forholde jer, når nu I kommer ind på skolen for at være med, når det hele kulminerer. Det bliver magisk, fantastisk og vi glæder os til at dele det med jer.

Alle elever, som skal til eksamen, går ind ad hoveddøren ved parkeringspladsen (den grå pil), som normalt. Der er ingen adgang for gæster her. Alle gæster skal gå ind ad døren til gymnasiehallen (den røde pil).

I kan finde et bord i Festsalen eller selve gymnasiehallen, og her kan I dække op med alt, hvad I har medbragt. Der er to borde til hver student. Der er toilet i foyeren. Forældre og gæster må ikke forlade Festsalen eller Gymnasiehallen ud af hensyn til en rolig eksamensafvikling. Det er eleverne og eksaminatorerne nemlig glade for. Det giver en rolig ramme om eksamen – også lige efter at man har fået sin sidste karakter.

Når eleven er færdig med eksamen, går eleven i festsalen eller gymnasiehallen til sin familie, og så er det tid til at fejre det med hue, blomster, boblevand, tårer, krammere, fotos foran vores helt egen SSG-baggrund og alt det andet.

Der er ingen tidsbegrænsning på, hvor længe I må være her. Vi har god plads. Der er stillet to borde og 8 stole op til hver student. Har I brug for en ekstra stol, står der flere i stabler. Vi har placeret særlige servietter til at rengøre bordene, når I er færdige, og dem må I meget gerne benytte. Så er det klart til næste hold.

Vi hejser flaget, vi gør lokalerne festlige og vi glæder os til at I kommer for at fejre jeres unge mennesker.

På gensyn,
Mads Brinkmann Pedersen
Rektor



Dimission på Struer Statsgymnasium fredag 28. juni 2024 kl. 10 – 12.30

Kære kommende studenter og kære forældre!

Her kan I se, hvorledes vi markerer at studenterne er blevet færdige med deres eksamen i år.

Dimissionen falder i to etaper: Først den ceremonielle dimission i gymnasiehallen med alle studenterne på én gang og derefter en reception i mindre grupper og naturligvis studenterbilledet. Her kan I se forløbet.
 

Uddannelse

Dimission

Reception

FOTO

HF
kl. 10.00
F-kantinen kl. 11.45 – 12.30
kl. 11.30
HTX
kl. 10.00
F-kantinen kl. 11.45 – 12.30
kl. 11.30
EUD/EUX
kl. 10.00
F-kantinen kl. 11.45 – 12.30
kl. 11.30
HHX
kl. 10.00
Festsalen kl. 11.30 – 12.30
kl. 12.00
STX
kl. 10.00
Vandrehallen kl. 11.30 – 12.30
kl. 12.30
IB
kl. 10.00
F-kantinen kl. 11.45 – 12.30
Der tages ikke fotos

Går man eksempelvis på HHX, skal man møde frem kl. 10.00 ved gymnasiehallen.

Derefter tager man forældrene med i Festsalen, hvor skolen er vært ved en reception. Kl. 12.00 skal man stå klar i campusområdet til studenterfoto. I tilfælde af dårligt vejr tager vi foto i Gymnasiehallen.

Når I ankommer til gymnasiehallen, skal I gå ind via sidedøren som vist på kortet.

Det bliver en fantastisk fredag med blå himmel, mågeskrig over Struer Statsgymnasiums røde tage og flaget hejst.

Vi glæder os til at hylde studenterne og at give dem en ordentlig afsked med hinanden, lærerne og SSG.

Hele arrangementet er slut ca. 12.30.